søndag den 4. januar 2009

Flickr, Picasa og Flickr-gadget


Er ved at være en lille smule rundtosset, men er nu næsten udlært i Flickr eller har i hvertfald stiftet bekendtskab med hovedfunktionerne. Har oprettet mig som bruger, lavet en søgning efter hestebilleder - og dem er der rigtigt mange af - samt uploaded et par billeder, hvor jeg har tilføjet tekst ("mouse over"). Til højre ses julefestudvalget på Hillerød Bibliotek 2008.
Picasa er et hit - nemt at bruge og med mange nyttige funktioner til at forbedre billedkvaliteten!
Diasshowet til venstre, som jeg har lavet ved hjælp af Flickr-gadgets er lidt mystisk. Forsøgte at lave et diasshow med billeder fra DHL stafetten, men er endt op med et diasshow med flyvemaskiner - dog med DHL logoer på. Et eller andet er gået galt, men jeg tror, jeg må se på det med friske øjne en anden dag. Lige nu orker jeg ikke mere...


Ingen kommentarer: